Juridisk
Privatlivspolitik
Sidst opdateret: · Sporbar redaktion
Hvem er vi?
Sporbar drives af Fortify, CVR 34855234. Du kan kontakte os på hej@sporbar.dk.
Hvilke data indsamler vi?
Når du bruger Sporbar som koordinator (med login), registrerer vi følgende i forbindelse med din brug af tjenesten:
- Tidspunkt for login
- IP-adresse ved login og ved brug af dashboardet
- Enhedstype (mobil, tablet eller desktop)
- Tidspunkt for seneste aktivitet i dashboardet
Vi gemmer ikke din fulde browser-identifikation (User-Agent), præcis geografisk lokation baseret på IP, eller nogen form for tredjepartssporing.
Hvorfor indsamler vi disse data?
Vi bruger disse oplysninger udelukkende til:
- Kontosikkerhed: at opdage uautoriseret adgang til din konto
- Fejlfinding: at hjælpe dig, hvis du oplever problemer med login
- Misbrug: at beskytte tjenesten mod automatiserede angreb
Vi bruger aldrig disse data til markedsføring, profilering eller videresalg.
Retsgrundlag
Indsamlingen sker på baggrund af berettiget interesse (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f). Vi vurderer, at sikkerhedslogning er nødvendig for at beskytte både din konto og vores tjeneste, og at denne interesse ikke tilsidesætter dine rettigheder.
Hvor længe opbevarer vi data?
Aktivitetsloggen slettes løbende og opbevares ikke længere end nødvendigt for de angivne formål. Du kan til enhver tid bede os om at slette dine logdata.
Alle data opbevares på EU-baserede servere via Supabase og krypteres under transport.
Hvem har adgang?
Kun Sporbars administratorer har adgang til aktivitetsloggen. Data deles ikke med tredjeparter, medmindre det kræves ved lov.
Dine rettigheder
I henhold til GDPR har du ret til at:
- Få indsigt i de data, vi har registreret om dig
- Bede om berigtigelse af forkerte oplysninger
- Bede om sletning af dine data
- Gøre indsigelse mod behandlingen
- Klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk)
Borgerindberetninger
Når du indberetter en glemt valgplakat via /anmeld, registrerer vi IP-adresse for at forhindre misbrug. Indberetninger kræver ikke login og indeholder ingen personlige oplysninger ud over det indsendte foto og den angivne placering.
Spørgsmål om dine data?
Kontakt os direkte
Skriv til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Skriv til hej@sporbar.dkLæs også
Sporbar hjælper med at holde styr på opsætning og nedtagning af plakater og overholde 8-dages-fristen. Vi hjælper også skulle du have glemt nogle plakater med centralt indberetnings system.